Virksomhed

Individuelle forløb til virksomheder

Vi har alle forskellige ressourcer og kompetencer til at mestre de udfordringer, vi møder i livet. Ind imellem kan vi blive overmandet, når uoverkommelige situationer opstår. Det skyldes ofte, at vi er blevet belastet på flere områder, der truer vores livsbalance. Det kan fx være vi, i kortere eller længere perioder, er blevet frataget muligheden for at handle og træffe vigtige beslutninger i vores liv – det giver stress. Vi kan også blive ramt af sygdom, dødsfald hos vores nærmeste eller miste forsørgelsesgrundlaget.

Alt sammen hændelser, der skaber ubalance i vores liv og som i værste fald kan gøre, at vi ender i direkte mistrivsel. Sker det, har de fleste brug for en hjælpende hånd. Det er Kompetencebroens spidskompetence at hjælpe mennesker til at komme på fode igen. Vi arbejder ud fra et holistisk helhedssyn med et samlet biologisk, psykologisk og socialt blik på det hele menneske.

Vi tilbyder individuelle forløb med personlig konsulent, der støtter udvikling af ressourcer og arbejdsevne. Vores fokus er, at den enkelte opnår en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en inkluderende, anerkendende og mål- og udviklingsorienteret tilgang.

Læs også om vores Mind Change forløb her, der har til formål at forebygge sygefravær og stress.