Virksomheder – Trivselsservice – Medarbejere

Balancebroens onlineforløb – Balance+

Da lang tids sygefravær påvirker virksomhedernes omsætning og økonomi negativt, tilbyder vi sparring med ledere og redskaber til at kunne identificere symptomer på belastning og stress hos ledere og medarbejdere.

Kursus i somatisk nervesystemsterapi

Dette 4-ugers onlinekursus henvender sig til medarbejdere, der oplever stress, overbelastning eller kropslige tegn på et nervesystem i alarmberedskab, og som ønsker en større forståelse af deres egne reaktioner og redskaber til hvordan de kan håndtere reaktionerne.

Kurset giver en grundlæggende forståelse af nervesystemet og af, hvordan stress og belastning kan komme til udtryk i både krop, tanker, følelser og adfærd. Gennem undervisning, refleksion og konkrete kropslige øvelser lærer din medarbejder sit nervesystem bedre at kende og får redskaber til at registrere kroppens signaler, støtte regulering samt skabe bedre balance og trivsel i hverdagen.

Tilgangen er kropsbaseret og tager udgangspunkt i, at nervesystemet hele tiden arbejder for at give beskyttelse – og at målet ikke er konstant ro, men et mere fleksibelt nervesystem, der lettere kan finde tilbage til en reguleret rolig tilstand.

Kursusoverskrifter til de 4 ugentlige moduler i onlinekurset en til en undervisning

Uge 1 – Hvad er nervesystemet?

Uge 2 – Polyvagal teori & nervesystemets tilstande

Uge 3 – Neuroception, traumer & triggers

Uge 4 – Stress forstået gennem nervesystemet

Der vil blive afholdt 3 online kurser ugentligt på tirsdage fra kl. 9-10 – 11-12 – 13-14 (første dag 1,5 time og herefter 1 time pr. gang) i perioden fra 12. Jan. 2027 til 21. dec. 2027. ( Når kalender er oprettet, vil der blive pauser ift. helligdage, ferie og mm)d

Om underviser

Linn Anine Simonsen er uddannet socialrådgiver og har mere end 13 års erfaring med arbejdet med unge og voksne. Hun har efterfølgende videreuddannet og specialiseret sig inden for traumeinformeret, somatisk og nervesystemsfokuseret arbejde som:

  • Certificeret traumeinformeret coach med særligt fokus på kvinders nervesystem, stress, PTSD, K-PTSD, angst, ADHD og autisme.
  • Somatisk angstterapeut og Reiki-healer.
  • Uddannet i EFT (Emotional Freedom Techniques), en kropsorienteret metode, der kombinerer elementer fra vestens samtaleterapi med meridianlæren og stimulation af udvalgte akupressurpunkter på kroppen.
  • På nuværende tidspunkt er hun desuden i gang med en certificerende uddannelse i somatisk stressregulering.

I sit arbejde har Linn fokus på samspillet mellem nervesystem, følelser, kropslige signaler og adfærd og arbejder ud fra en traumeinformeret forståelse af menneskers reaktioner og mønstre.

Linn Simonsen
Linn SimonsenUnderviser

“Somatisk nervesystemsterapi er en kropsbaseret tilgang til stress, hvor du arbejder direkte med kroppens signaler og nervesystemets reaktioner. Måske har du allerede fået vigtig indsigt gennem samtaler, men oplever, at kroppen stadig befinder sig i en overlevelsestilstand.

Når nervesystemet sidder fast i en overlevelsestilstand, er det ikke altid nok at forstå eller tænke sig ud af uro, spændinger, tankemylder eller søvnproblemer – kroppen har også brug for hjælp til at registrere ro og tryghed.

Somatisk nervesystemsterapi giver dig konkrete værktøjer, du kan bruge her og nu, så du kan skabe kontakt til kroppen, regulere nervesystemet og lindre somatiske stresssymptomer. Det gør det muligt at støtte dig selv hjemme, mellem sessioner og i de øjeblikke, hvor kroppen har brug for hjælp.

Derudover er hensigten, at du lærer dit eget unikke nervesystem at kende, fordi ingen nervesystemer reagerer ens.”