Hvorfor er det så svært at ændre på vanerne?

Af Maria Reisenhus Jacbosen, kost- og livsstilsrådgiver, Kompetencebroen

Det er bare ikke så lige til at ændre på kostvanerne og spise sundere. Når man lige har taget beslutningen, bliver man nærmest overfaldet af en kæmpe kagedåse, og så er det hele ødelagt, selv om det lige gik så godt.

Mange mennesker føler, de har en rygrad som en regnorm og tænker grimme tanker om sig selv: ”Jeg har ingen viljestyrke, ”jeg er doven og er ikke god til at passe på mig selv, ellers lod jeg da bare være med at spise det forkerte, for jeg har da efterhånden ret godt styr på, at det er sundere at spise gulerødder, end det er at spise en Mars-bar. Hvorfor bliver jeg så ved? ”

Mad og viljestyrke
Sandheden er, at de fleste faktisk har masser af viljestyrke. Vi ikke gå igennem livet, uden at vores viljestyrke bliver testet. Derfor er det som regel en egenskab, som mange rummer.
Altså er manglende viljestyrke eller dovenskab ikke årsagen til, at den nye kostplan ikke vil lykkes. Det hele kommer indefra.

Tanker skelner ikke mellem, hvad der sker lige nu, og hvad vi har oplevet tidligere. Et eksempel er Tove Ditlevsens udsagn: ”Alt hvad vi lærer om kærlighed, lærer vi i barndommen”. 
Måske har hun ret, for de fleste af os ved, at kærlighed er gensidig respekt, hengivenhed, udholdenhed, accept osv. For dt har vi fået at vide, at det er. Men hvis vi har oplevet kærlighed som sorg, svigt eller tab, så ér det de følelser, vi forbinder med kærlighed. Uanset hvor mange fine ord, vi lærer at sige om det.

Mad og følelser
Vores forhold til mad fungerer på  samme måde. Mad er nemlig mere end bare næring. Mad minder os om følelser og gamle minder - for mennesket oplever igennem kroppen. Da jeg var barn og jeg var syg, fik jeg medicinen i min sodavand. Derfor har jeg siden da haft et anstrengt forhold til sodavand. Sodavand minder mig om at være syg. 

Min oldemor havde altid de samme mintchokolader fra Anthon Berg stående i en skål på sofabordet. Jeg tænker altid på hende, når jeg ser den fine æske i supermarkedet. Forstår du, hvis min mor nu havde givet mig sodavand, hver gang jeg græd og var ked af det, ville det sikkert være sodavand, jeg i dag ville ty til, når mit liv udfordrede mig.

Børn bliver ofte belønnet med slik og kage, og danskerne skal som regel have noget sødt for at hygge os. Lidt sødt engang i mellem behøver der ikke at være noget galt i, for mad er også en måde at vise omsorg på. Men det er forklaringen på, hvorfor slankekure og kostomlægninger, som går i vasken, ikke handler om, at vi har en svag karakter. Men om noget, der er langt mere omfattende og indgroet.

Alle vaner har en gang været gavnlige for os, og de er alle sammen tillærte, så vi har altså mulighed for at ændre dem. Når vi kan få øje på, hvad det er vi gør, har vi mulighed for at ændre det.

God appetit!